Sevenoaks

Sevenoaks i det sydøstlige England

Sevenoaks er en by i Kent, England. Den er administrationscenter for distriktet Sevenoaks. Byen ligger omkring 40 km fra London, og en betydelig del af befolkningen er derfor pendlere. Floden Darent har sit udspring ved Riverhead indenfor bygrænsen. Befolkningstallet er omkring 18.000 (2004).

Navnet kommer fra gammel engelsk Seouenaca, "syv egetræer", som var navnet på et lille kapel, som omkring år 800 stod ved siden af syv egetræer. Navnet er således ikke blevet ændret, sådan som det er tilfældet mange andre steder, men har bare udviklet sig sammen med sproget. En moderne myte fortæller, at byen blev navngivet efter syv egetræer, som stod ved siden af cricketbanen. Dette skønnes særligt sandsynligt, eftersom seks af træerne blev ødelagt under en stor storm i 1987. Men disse træer blev ikke plantet før 1902 for at mindes kroningen af Edvard d. 7. og kom således mange århundreder senere end byens navn. Dermed er det ikke sandsynligt, at disse syv træer skulle have givet byen dens navn. De ødelagte ege blev desuden erstattet af syv nye, og eftersom den sidste overlevede, står der nu otte egetræer ved banen.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search